onsdag den 18. april 2012

Observation og interview

Jeg har været i Odder et par gange efterhånden og er blevet modtaget med imødekommenhed og hjælpsomhed. De første møder var et hurtigt opkog på fremtidsværksteder i et 2/4 up-tempo, hvor jeg præsenterede mine ideer og projektets fokus. Herefter har jeg modtaget materiale og reflektioner via mail og dropbox.

Og så har jeg har bedt lærerne om at udfylde en SMTTE model hvor de peger på de tegn som de har fået øje på i løbet af deres projekt...

I dag har jeg været på besøg i Hou, hvor jeg fik lov at komme ind i to af specialklasserne og iagttage/ observere. Metoden er en combo af følgende:

- åben observation overfor lærere og skjult overfor eleverne
- ustruktureret observation
- ikke deltagende/ småt deltagende
- direkte observation på lærere og indirekte observation for elever

Efterfølgende var jeg på Parkvejens Skole til et refleksionsmøde/ åbent interview med to af deltagerne herfra. Jeg har valgt det åbne interview for at lade projektdeltagerne få lov til at være delvist styrende, samtidig med at jeg kunne 'tage over' hvis det skulle være nødvendig og samtalen i ville være flydende.

Afslutningsvis kan jeg fortælle om et interview med Jeppe Bundsgaard i fredags og et oplæg med ham i dag i DGI huset. Super inspiration!

Herefter har jeg besluttet at analysere mine fund med Jeppe Bundsgaards niveauer for forståelse og handling - i dag kaldte han dem for læringsniveauer. 

I morgen går turen til RUC og opponentseminar - nu kommer den hårde feedback på projektet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar